Villum og Ludvigs Blog

Villum og Ludvigs Blog

Åh, du forviklede forår

Liv og levnedPosted by Mads 31 May, 2012 21:44:38

Det har været et forår med regn og rusk og først allernyligst noget der for en stund lignede sommer. Eller lignede sommer rigtig meget, faktisk, lige der hvor trepartsforhandlingerne gik i gang, og der tumles med at finde milliarder her og ikke-efterspurgt ekstra arbejdskapacitet der. For ikke at tale om fremsættelsen af skattereformen. Men nu skal vi ikke fortabe os i vejret eller politiske detaljer. Villum og Ludvig har erklæret sig aldeles uinteresserede i begge dele, bortset fra det første.

Den lille Ludvig er stadig sød og fin og uddeler krammere til alle. Men han har også fået temperament og toårstænder med natteroderi og spillen vrissenpind. Han og Villum har fået en herlig vane med at skrige om kap ved middagsbordet, ofte som alternativ til at indtage føde. Føden indtages så i stedet uden om måltiderne.

Natteroderiet er mest et aftenroderi. Ludvig synger Mester Jakob og fødselsdagssange og danser og kaster sig rundt og taler og beder om vand og bamser, tuder lidt og vil have sokkerne på og af. Sovestillinger inkluderer både en kunstfærdig og ganske agil kolbøtteposition og en hvor arme og ben stritter ud mellem tremmerne i sengen. Det kan nogen gange vare til halv ti. Heldigvis ikke altid. Sine nætter har han også taget sig frihed til at vågne og rode rundt i timevis.

Indenfor er han glad for at vande og pille jord op af palmepotterne. Udenfor er han blevet god til at køre på plastscooter - den klassiske røde og blå og gule, arvet fra Villum - og vil MEGET gerne sidde på enhver cykel og sætte fødderne op for at lade sig transportere ved forældrenes krumme rygge.

Ludvigs vokabularium vokser bestandigt. Fx har han nu lært at række sin lille pegefinger frem og sige "a put" [=prut], hans version af det legendariske "træk mig i fingeren." Sikkert noget han har lært af en eller anden onkel. Ellers kan følgende nævnes:

"A døttedag. Ura ura! Døttedag!" (el. i nogle tilfælde: "duttedag") [ved synet af fx et flag eller noget andet rødt og hvid, fx afspærringsbånd ved vejarbejde el. tilsvarende]
"Osse mig" [I alle situationer, hvor storebroder bliver begunstiget]
"Min tissemand!" [Ja… det måtte jo komme]
"Ligge ned" [Når han skal sove]
"Drassen, sove, Inge, Sara" [Rablen om det forhold, at han sover indendørs, på madras, i vuggeren]
"Stoppe! Far!" [Vel et udtryk for utilfredshed]
"A luddedej" [Leverpostej - udtalen forbedres ugentligt]
"A mere KITZ" [="mere kiks"]

Det kan være i forbindelse med sidstnævnte, at temperamentet koger over. "Når han ikke får sin vilje, ligner han en krokodille," som man sang i faderens barndom (mel.: Sur sur sur). Men som nævnt, er Ludvig mestendels godt tilfreds med det meste.

Det er lidt sværere med Villum, den gode Filløjs. Han begyndte den 30. april i Planetens udflytterafdeling i Allerød (3 uger ude - 1 uge hjemme på Frederiksberg og så fremdeles lige til han skal i skole). Som mange læsere vil vide, er Villum jo, med forlov, en ualmindelig konservativ tryghedsnarkoman med fødderne solidt plantet der, hvor alting er som det var engang og nu engang er. Og med en enkelt undtagelse har tanken om Allerød og alt det nye ikke givet anledning til nogen decideret fest, når der skulle afleveres om morgenen. Men når dagen er kommet i gang, har det som regel været fint det hele, siges det, og det er jo også så sædvanligt, som det kan blive.

Men jo, det har været svært at være Villum her efter påske, og mon ikke det har noget at gøre med alt det nye. Hans babytids aftenshow er vendt tilbage, nu i en mere moden udgave - Villum vil ikke sove. Villum kravler ned fra sengen og klager søvndrukkent over, at han ikke kan sove, at det er kedeligt at sove - og at han drømmer nogle drømme, han er bange for (man nærmer sig måske en forklaring her). Han kan ligge og hyle som en stukket gris, som det hed i forældrenes barndom, og når han endelig er faldet i søvn, så vågner han typisk ved 01-02-tiden og kommer ind for at putte i mor og fars seng. Og som en anden gøgeunge tvinger han hver anden gang den letsovende fader til at forlade soveværelset i vældig vågen tilstand. Faderen har udtalt til redaktionen, at det gerne snart må holde op, og at der jo findes vældig gode kostskoler i Schweiz.

Nidkært autoritetstro er barnet også. Villum nægter fx at køre på røven med S-toget, hvilket jo i princippet er godt, for det må man ikke. Han modsætter sig og bakker væk med angsttårer i øjnene. Den dag mor foreslog en tur til næste station uden billet, fordi billetautomaten var i stykker, da nægtede han, og toget kørte for øjnene af dem. En venlig DSB-mand, der var i færd med at tømme stempelautomaten for papirdimser, henviste dem til den anden perron, hvor automaten virkede. Alt det takket være Villum. Det kunne have kostet en milliard i bøde.

Og apropos transport: En dag i begyndelsen af maj havde mor ikke lige tid til at holde i den stang, der var monteret på Villums nye cykel. Der var noget med Ludvig, der skulle ordnes. Villum brokkede sig lidt, men valgte så at sætte sig til cykels - og så cyklede han. Uden stang, uden hjælp og med vanlig selvsikkerhed i navigationen. Dokumentation her (stangen er efterfølgende fjernet - til Villums tilfredshed trods indledende protester).

Efter montering af lås er pedalerne nu det foretrukne transportmiddel til og fra børnehaven (altså ikke helt til Allerød. Ikke endnu). Det vil vel også sige, at Ludvig snart skal overtage den lille blå løbecykel, og lad os se, om det går godt. Gru kan vente.

Og nu vi er i gang med den positive udvikling, bør det også nævnes, at der er tegn i sol og måne på, at vi nærmer os afslutning på bleproblemet i børnehaven - bleproblemet, hvor Villum fortsat efter et års blefrihed andre steder (minus sengen) fortsat nægter at gå på lokum i børneren. Efter det fine hus i Allerød er kommet ind i billedet, ser det ud til, at der nu er blevet lavet både stort og småt på toilettet deroppe. Og hvis det varer ved, er vi jo ved at nærme os en præmie. Oprindeligt var præmien en flexitrack-bane. Nu har Filløjsen erklæret, at han hellere vil have en Snurre Snup-is. Kilder tæt på forældrene har nævnt, at en sådan præmie nok kan komme på tale.

Blandt de mindeværdige Filløjs-citater i den forløbne blogløse periode har været følgende:

"Puha, mor, det er bare så vanvittig hårdt at være i børnehave. Jeg sidder bare hele dagen og klipper gækkebreve og tegner. Det er simpelthen det kedeligste i hele verden. Og så glemmer jeg hele tiden at lege med Emilie."
"Ja, ja, så haster det vel heller ikke mere…"
"Det ser ikke for godt ud" (om smadret vindue i elevatoren på Dybbelsbro St.)
"Mor? Du kan GODT regne med, at jeg savner dig, når jeg er i børnehave."
"Du kan næsten ikke holde ud at tænke på det, vel?" [Villum om mor, der klager over, at drengen udsætter sig selv for nedstyrtningsfare]
"Mor… jeg reder dig lige, så du bliver fin i flyveren. Ellers tror folk bare, du er en gammel heks. Ved du hvad, du får lige den her kam med, så du kan rede dig - jeg tror, du bliver rigtig grim i flyveren."

Og en masse federe ting, som vi har glemt og lever næsten lige lykkeligt foruden.

Det mest bemærkelsesværdige ved Filløjsen har nu altid været hans hukommelse. Forleden nævnte han fx, at hans mor og far engang var kommet hjem og havde taget pænt tøj på. "Og da I kom hjem, var I blevet gift," fortsatte han. Det er jo så næsten tre år siden, der blev afholdt bryllupsfest her i foretagendet, så for at verificere, blev der spurgt til moderens påklædning. "Du havde en fin, rød kjole på, mor," kom det prompte fra den firårige i overensstemmelse med fakta. Det var lidt mere vævende med fars påklædning, der blot blev beskrevet som "en pæn jakke." Adspurgt om, hvem der passede ham dengang, svarede han ligeså sikkert "Anne Katrine," hvilket også var korrekt. Det er jo bindegalt, med mindre der er tale om skyggen af noget, han engang har fået fortalt og set på billeder.

Villum har været på ferie både hos farmor og farfar med øko-ko-spæn fra stald til mark, og hos mormor og morfar med selvbestaltet glidebane.

Og tænk: Begge drenge er netop draget på ferie på Tåsinge igen. "De er nogle værre rendemasker," udtaler forældrene, der selv tager en sviptur til Milano imens. Denne gang bliver der nok ikke nogen glidebane, for atter engang er det 12 grader og regn.

Der har også været et par fødselsdage, nemlig Georgs firårs og Krestens femårs. Georg fik en gun, Kresten et ridderspil. Krigstemaet er en utrættelig drengedrøm. Bare de ikke bliver gangstere, skal man vel være glad. Georg fik en fridag med sin far i fødselsdagsgave og det involverede også Villum om hans far, der var nødsaget til at tage en dag ude af kontoret for at følge sønnike og hans gode ven på Tøjhusmuseet og i Tivoli. Der var stor begejstring, selvom fædrene ikke kunne finde fred til en fadøl. Andre gjorde sig det imidlertid mageligt:

Der er mere spas på Forsommerudstillingen i Galleriet. Alle læsere ønskes god ventetid, indtil de næste forrygende fabler eksponeres her på bloggen.

DIMENSIONER

Uanede. Begge drenge virker større end sidst. Villum er i dag målt til 108,5 cm, Ludvig til 86 eller 87 alt efter, hvor meget han blev strakt ud. Der er ingen vægtdata, men Ludvig er i april atter engang målt til 12,5. Villum ligger skønsmæssigt stadig omkring de 18.

  • Comments(0)//blog.eluna.dk/#post85