Villum og Ludvigs Blog

Villum og Ludvigs Blog

Den søvnløs sommer gak sin gang

Liv og levnedPosted by Mads 25 Aug, 2012 04:52:09

Så blev det ferietid. Det brænder sammen i Syrien og i SF, og der er sket uhyggelig meget i Villum og Ludvigs barneliv. Redaktionen har på den baggrund valgt at inddele indlægget i afsnit i overensstemmelse med de sædvanlige konventioner for webtekster. Til gengæld er bloggen i uoverenstemmelse med samme vældig lang, så nye læsere kan snildt begynde her for at få et komplet indtryk af drengene.

Frankrig
Årets sommerferie gik i bil sydover. I første omgang til Vinsobres i Rhônedalen for én uge og derefter en uge mere i Seillans i det provancalske bagland op mod Mont Ventoux. Villum og Ludvig var begge utrolig begejstrede for at køre virkelig langt - de undskylder de mange klagesange med dårligt helbred og kronisk lækkersult. Når det er sagt, var turen derned ikke slem - der blev kørt om natten og ungerne sov næsten som sten. Der blev gjort holdt i Besançon - i et charmerende industrikvarter i den sydvestlige udkant. Heldigvis kunne bilerne køre endnu, så børnene kunne fragtes de 300 km ind til bymidten for at se springvand og borganlæg og plage om is den ganske dag.

Vinsobres ligger i det øvre hjerte af Rhônedalens ypperste appellationer - hvad angår vin. Det samme gjaldt landskab og byer og badefaciliteter ved sø og bæk og i plasticbassin på den lille altan. Og mest af alt badelandet le Sagittaíre, der afslørede Ludvig som vandhund, på trods af hans kun sjældne besøg i det våde element. Villum, der i sit korte liv har været mere begunstiget i den retning, er også en vandhund og så småt ved at interessere sig for at svømme. Men hvad betinger så denne vandhundskab? Hvad siger forskerne? Vi ved det ikke. Men alt det bavl om, at babysvømning er forudsætningen for olympiske medaljer kan de godt pakke sammen med.

Da vi senere skulle videre til Provence ledte GPS'en os over Mont Ventoux og Route Napoléon frem for den Michelinanbefalede solskinsmotorvej (A7/8). Det var skønt for den garvede mandlige chauffør, mens børnene brokkede sig over den lange tur, og moderen lukkede øjnene for at undgå opkastninger. Efter at have krøbet op og ned ad noget der i svingfrekvens bragte minder om et garnnøgle, og som i bredden lod sig sammenligne med cykelstierne på Gl. Kongevej, nåede vi frem til Seillans. Til stor fortrydelse for særligt Filløjsen, var Georg og Osvald ankommet til huset først. Hans forældre forklarede, at det var fordi Georgs far og mor havde en Mercer.

Seillans er en nyssepysselig lille landsby, og ungerne gav topkarakter til det 250 år gamle byhus, de to forældrepar havde sparet sammen til at leje.

"Det er meget velholdt," bemærkede Ludvig.
"Der er en vandslange," bemærkede Villum.

Vandslangen havde tillige påmonteret et digitalt vandingsanlæg, der vandt stor interesse særlig hos Ludvig, der nægtede at forholde sig til det udstedte berøringsforbud. Georg og Villum indvilligede i at holde sig fra fiflerier med anlægget, men overhørte til gengæld gentagne påbud om pauser i vandpjaskeriet. Der blev vandet mange blomster den uge.

Der var mange fine stunder i huset, men ugen bød også på ture til Middelhavets salte bølger, en herretur for de store knægte til bjergene, og et enkelt besøg på et vinslot i Bandol (Chateau de Pibarnon, naturligvis. Om nogle år vil det vise sig, om årgang 2010 virkelig bliver så god som de sagde - ideelt set bliver det først opklaret, når selv drengene har mulighed for at smage, men det er muligt, det bliver vanskeligt for drengenes fader at holde flaskerne i kælderen så længe). Mens fædrene hyggede sig i kældrene under slottet og mødrene rendte rundt efter de små, piftede Villum og Georg nogle biler.

Ja. De bliver så store de kære små. Ludvig, på sin side, ønskede det meste af tiden at 'køre bil' bag rattet i C-Max'en.

Og ugen gik, og der blev sagt farvel til Georg og Ozzy den 21. dag i juli, hvor Stella i parentes bemærket fyldte år. Hjemturen kunne vanskeligt foregå om natten, da afrejse fra huset skulle ske kl. 10 om formiddagen. Det ville i givet fald kræve en spektakulær hotelovernatning med en efterladt eneforælder en hel dag. Det kunne man selvfølgelig have gjort. I stedet plagede drengene om en direkte tur hjem, og de sydlige motorvejskøer sørgede for, at hele dagen blev en pinsel på 12 timer før vi nåede forbi Lyon. Og samfulde 32 timer tog det, før C-Max'en trillede over grænsen ved Kruså. Vanvid? Ja, men det var billigt.

På vej mod Als passerede køretøjet Rinkenæs. Det troede Villum ikke på. Det var ikke sådan han havde forestillet sig sognet, hvor folk gloede op i himlen og så en and komme flyvende med en rygende hyphest i en kærre. Så familien kørte videre til færgelejet i Fynshav med destination mod Bøjden.

Tåsinge
Der blev gjort holdt på den mormødrene slægtsgård i Bregninge, hvor familien blev bespist efter at have soldet alle de surt opsparede midler op ferien.

Også drengene fik proppet sig efter en generel tendens til spisevægring under opholdet i udlandet. *Det har nok været varmen," tænker forældrene , der altid prøver at se tingene fra den positive side.

Filløjsen og hans lillebror fik lov at blive et par dage ekstra. Så kunne drengene save med motorsav og grave have i fred og ro, og forældrene kunne i ro og mag tage hjem og få rettet de småfejl, der var blevet udført af de håndværkere, der havde renoveret loftet i badeværelset på Peter Bangs Vej.

Inden forældrene kørte hjem med habenguttet, nåede Villum dog at erklære, at han gerne ville invitere Anders And til sin fødselsdag. Det minder jo unægtelig om dengang i 1979- 80 (eller deromkring), hvor Villums fader havde planer om at indbyde Shu-Bi-Dua til fest. Pæren falder sjældent langt fra hesten, som man si'r.

Cirkus Summarum
Faderen har længe lovet Villum en tur i cirkus, så snart der kom to torsdage i en uge. Det skyldes faderens medfødte skepsis over for gøgl. Men Villum talte to torsdage engang i forsommeren og moderen indkøbte billetter til en cirkusforestilling på Femøren på Amager . En forestilling, der lyder navnet Cirkus Summarum og som er indstiftet og arrangeret af den licensfinansierede mediekoncern DR i samarbejde med noget Muskelsvindfond. Forestillingen er - skulle redaktionen hilse og sige - IKKE licensfinansieret, hverken billetmæssigt eller merchandisemæssigt eller slikmæssigt eller noget andet-mæssigt. Men overskuddet gik til et godt formål om noget rummelighed og den slags. Thumbs up.

Det var ret nu sjovt, derinde i teltet. Med Bruno og Bamse og Hr. Skæg og alt det. Faderen havde trukket det længste strå og udstod samfulde to akter med Filløjsen ved sin side. Både i pausen og bagefter var der tid til herlige karruselture og stomp på naturinstrumenter.


Farmors 70-års fødselsdag
Drengenes farmor valgte at fylde halvfjerds den 7. august og afholdt i den anledning festivitas på Kongskilde Friluftsgård i Lynge-Eskildstrup syd for Sorø den 4. august, kun et par dage efter drengenes far skulle tilbage i statens tjeneste og knokle for virksomhedernes ve og vel. Her var der rigeligt af andre ting at foretage sig end at sidde ved bordet, både for den store og den lille og for fætterfolket og for alle mulige andre.

Filløjsen og Linus fornøjede sig med at kaste umodne æbler i søen, så den i løbet af et kvarter lignede en stjernehimmel med alle de nydelig tennisboldgrønne prikker på det mørke vand. Smukt og næsten kunstnerisk - måske en gestus tiltænkt far-/mormoderen i anledning af dagen. Ellers gik alting mest ud på at finde ud af, hvornår den næste is kunne fortæres.

Om aftenen var der pølsefest i Fuglebjerg med fætterfolket i fryd og fordragelighed.

Sommerfest i Allerød
Den 8. var der sommerfest i Filløjsens udflytter i Allerød. Der var nye boller på suppen: Hans mor og far så ham ikke rigtig under arrangementet. Han hang ikke op ad moderens ben. I stedet legede han med sig selv og med Asbjørn m.fl. og spiste popcorn og gjorde ved.

Derfor kunne hans forældre jo ligeså godt spise hans pølser, så det gjorde de. Lillebroderen havde også stor fornøjelse af de ukendte omgivelser og var heller ikke altid lige at spotte. Der var dog ingen af dem, der blev helt væk, så de var begge med C-Max'en tilbage til storstaden.

Vennetur 2012
Weekenden den 12.-13. august løb årets vennetur på fædrene side af stablen. Turen gik til Georgs farfars permanente residens, den enorme dyrlægebolig i Rude.

Georg og Villum, ofte med Louis som kumpan tilbragte det meste af tiden i garagen. Villum fik foranstaltet en halvanden meter høj og to meter bred brændestabel. Desværre fik banden også hevet nogle brædder op så der var fri adgang til smøregraven (sådan en har man på de kanter) og potentiel lemlæstelse. Det blev der sat en stopper for.

Villum viste sig også ganske kapabel, hvad angår dyr. Han legede fornuftigt og med tilsyneladende gehør med Jannik og Estrids medbragte køter Sejko - naturligvis kaldet Psycho blandt venner. En godmodig størrelse.

Alt i alt fantastisk hyggeligt, også for drengenes fader, der ikke havde været forbi i noget der minder om et tiår.

Georgs sommerhus
Og så kom der pludselig en uge, hvor det igen blev helt almindelig hverdag med TO forældre på arbejde og sædvanlig morgentravlhed og alt det. Det forløb nu fint, og ugen sluttede med et par lummerfugtige dage med 25-30 grader og besøg i "Georgs sommerhus," som det er kommet til at hedde i familiemunde.

Villum slog utrolig meget græs den weekend.

Og alt det andet
Generelt om sommeren har jo været Ludvigs hoppen ud af sengen og fornægtelse af søvnens glæder ved aftenstide.

"Jeg' sur på dig!" siger han.
"Jeg bestemmer!" siger han.
"Gå væk!" siger han. Med det ædle formål, at få den voksne til at forlade værelset, så han kan forlade sengen.

I samme stund skal Villum håndteres, og han har det også svært, når den lille ligger og roder rundt. Faderen har lært sig Love Me Tender udenad i et forsøg på at finde en godnatvise, der kan lulle den lille i søvn. Det kan det også efter tooghalvtreds runder, så det er jo ikke særlig irriterende.

Forældrene har forsøgt sig med at tage gitteret af tremmesengens ene flanke for at fjerne noget af nyhedsværdien, men det har kun haft sporadisk effekt. Måske er der en vis fremgang at spore, men det synes at foregå med samme hast som metrobyggeriet.

Og vrede har der også været i vuggeren i Planeten, hvor Ludvig ved en tre-fire lejligheder har taget en bid af de andre børn, når noget ikke passede ham. Han er nu under observation - også hjemme.

Til gengæld har det vundet stor billigelse hos mindstebarnet, at han to gange fået lov til at møffe sig til vuggeren på sin lille plasticscooter med påskriften "Villum." Når han sidder på scooteren eller andet surrogatkøretøj, der skal gøre det ud for en bil, er yndlingsdestinationen naturligvis: "Frankrig."

Ludvigs voksende tv-narkomani forsøges tøjlet ved at forbyde audiovisuel underholdning efter aftensmad på hverdage. Det skaber utilfredshed, men der er forholdsvis hurtig accept. 5-10 minutters brok og så bliver der taget til takke med legetøj i stedet for Brandmand Sam. Eller Rasmus Klums ("gerne se Isklump," som Ludvig siger).

Villum har på sin side vist bedre og bedre i sociale sammenhænge, og der er også ganske små fremskridt i toiletfrekventeringen i børneren. Der udleveres nu en guldstjerne for hver gang, det lykkes. Vi er oppe på fire styks, og når vi når 5 er der is. Det har givet anledning til et enkelt tilfælde af lemfældig omgang med sandheden, men det blev naturligvis opdaget. Når isen er i hus, vil der blive stillet nye ting i udsigt ved hhv. 10 og 15 gange. Men det bliver sikkert når der er to torsdage i en uge - ligesom cirkusbesøget.

Det samme burde gælde kæledyr, som Filløjsens fader er modstander af. Men Filløjsen har ikke glemt hunden i Rude og vil gerne have sådan en, men forstår godt, at der er forbud mod den slags bæster i ejendommen. Moderen har til gengæld formastet sig til næsten at love ham en fisk. Og næsten også et lyssværd efter følgende dialog:

Mor: ønsker du dig et lyssværd, Villum?
V: ja det gør jeg, jeg ønsker mig et i julegave - jeg kan godt vente så længe.

Fik vi sagt, at Ludvig og Villum i skrivende stund igen ferierer hos morforældrene i Bregninge? Nå ikke? Ja, forældrene har jo sendt dem udenbys, fordi de selv skal ind og høre spillemand Cohen på snart 78 give stemmen frit løb på Livgardens sercerplads ved Rosenborg. Anyways - Ludvig har haft et lille uheld og har måttet en tur forbi den dødsdømte skadestue på Svendborg Sygehus for at få beset sine læsioner af en fagkyndig. Man måtte sy, forlyder det fra en kilde tæt på patienten.

Flere muntre billeder kan beses på Galleriets sensommerudstilling.

Dimensioner:

V: Tja. Redaktionen skyder på 110-12 cm i højden og hans vægt, tør vi ikke skrive om
L: 90 cm i højden og 13½ kg

  • Comments(0)//blog.eluna.dk/#post87