Villum og Ludvigs Blog

Villum og Ludvigs Blog

Barneklang i gråtonernes tid

Liv og levnedPosted by Mads 17 Nov, 2012 23:00:33

Sommeren 2012 forsvandt lige så hurtigt, som den var kommet. Det blev efterår, temperaturen steg og faldt, og faldt så igen. Omsider gulnedes bladene, og da året passerede sit andet og sidste jævndøgn, satte regnen ind. Særligt når drengenes moder og fader skulle frem til eller hjem fra job. Efteråret sejrede som altid.

Tumulten på Borgen nåede nye højder. Formandsvalget i SF maste sig frem i mediebilledet, da denne Vilhelmsen meldte sit kandidatur og udfordrede det barn, der også stillede op. Og den voksne vandt og blev fars nye førsteforesatte i ministerstolen for erhverv og vækst. I Dansk Folkeparti var spændingen knapt så intens, da Thulesen-Dahl blev indsat på tronen, mens Dannebrog vejrede på bagtæppet. Og lidt i ly af disse magtspil, men ikke mindre interessant, meldte Lars Barfoed ud, at æren for alle reformer udført af den tidligere regering rettelig burde tilfalde Det Konservative Folkeparti - Estrups ærefulde forkæmpere her i senmoderniteten. Og årets finanslovsforhandlinger, der længe så ud til at kunne falde til alle sider, er nu ved at komme på plads med Johanne - dansk politiks nye jappemester i forargelse, efter Pia Kjærsgaard har abdiceret. Og i USA? Jamen, der genvandt Obama jo tronen her for nylig efter en valgkamp, der som sædvanlig bød på rekord i smudsreklamer og afbrændte dollars. Thomas Jefferson og drengene har givetvis roteret på deres respektive hvilesteder.

Som ventet har hele dette politiske morads ladet Villum og Ludvig kolde. "Seriøst, det er jo fuldstændig som en opførelse af en dårlig dag i Børnehuset Planeten," udtaler de samstemmende og vender først de medievante øjne mod himlen, derefter mod Disney Junior.

September var måneden, hvor det var besluttet, at Filløjsen skulle begynde til gymnastik. Første forsøg var i Valby Idrætsforening, hvor ungerne blev sat til at synge "Jeg gik mig over sø og land" i tre kvarter, hvorefter de fik lov at tumle lidt på redskaberne. Det var ikke noget for Villum. "Hvad synes du, var det sjoveste til gymnastik," blev han spurgt. "Jeg synes, tovene var meget interessante," replicerede ungen. Farmor var til stede, og hun fik ros for sin påklædning ved sin fødselsdagsfest en månedstid forinden: "Det var noget virkelig fint tøj, du havde på til din fødselsdag, farmor." Så var gymnastikdebatten ligesom afsporet.

Efterfølgende blev der gjort forsøg i ODK, som var halvt leg, halvt forhindringsbane. Det sidste gad Villum godt - det første gad han kun delvist, og efter to ugers stadige, genstridige brokkerier fra ungen, resignerede forældrene og erkendte, at pengene nok ikke var givet så godt ud. Meget af det handlede vist om, hvor genert han stadig er, den lille fyr. Det bliver bedre med de sociale ting, men det er stadig ikke supergodt. Han vil få svært ved at trives på en gennemsnitsstor arbejdsplads, hvis det fortsætter sådan her. "Men det gør det nok heller ikke," kommenterer forældrene håbefuldt.

Det går i hvert fald fremad med sprogfornemmelsen. I en alder af fire år og elleve måneder faldt bemærkninger som "Jeg fordeler lige affaldet i forskellige poser" og "prøv at se boblerne i vandet - de er meget farverige" og den slags.

En dag i slutningen af september, mens sensommeren stadig lejlighedsvist kærtegnede den vinterparate himmel, var Villum i gården med sin mor og lillebror. Helt uvanligt havde Villum ytret ønske om at få papir og skriveredskaber med ned og sad og griflede nogle streger og kruseduller på et stykke A4. Efterfølgende blev kreationen forevist moderen, der blev bedt om at læse højt.

"Æh... det er jo, den der har skrevet det, der bedst kan læse det," forsøgte moderen sig, "hvad har du skrevet?"
"Jamen kan du ikke læse det mor? Du er jo skolelærer!" sagde ungen skuffet og uforstående.

Således tilskyndet til at udlede en betydning af tegnene, begyndte moderen at læse op og fandt på noget med nogle pirater og en skat.

Herefter så den dengang fireårige på moderen med øjne der lyste af begejstring: "Åh mor, har jeg virkelig skrevet det?"

På den matematisk-logiske side kan Villum nu tælle til nioghalvtreds. Dog blev halvtreds indtil for ganske nylig forvekslet med tredive. Tilbagefald må derfor forventes at forekomme i en periode.

Fornemmelsen for rummål og former er også i rivende udvikling. Dette eksemplificeret ved en episode i køkkenet. Villums moder stod en travl hverdagsaften og udskar rodfrugter. Villum betragter seancen: "Det er nogle fine tern, du laver mor. Palle [kok i børnehaven, red.] laver også sådan nogle - de er bare pænere."

Og pludselig, uden at blogredaktionen havde nået at publicere de forgangne ugers tildragelser for bloggens to hovedpersoner, ja så rundede den førstefødte de fem år. Da Villum blev født den 28. oktober 2007, var vejret fantastik. Køligt med høj, høj sol. Sådan var det også på femårsdagen. Fødselaren blev fejret behørigt af tre omgange.

Familien fra nær og fjern kom rejsende dagen før dagen for at fejre den femårige.

På selve dagen var Villum til fødselsdagsparty hos Tobias fra børneren. Han blev fire år, men følger fint med de femårige, og Villum indgik fint i leg og kagesnaskeri, hvilket er endnu et vidnesbyrd om de heldigvis stadigt styrkede sociale kompetencer. Men det lykkedes dog ikke faderen at forlade selskabet, mens det stod på. Og om aftenen var der besøg fra Georg og familien. Den følgende søndag var der tre børnehavedrenge (Tobias, Asbjørn og Bjarki) på besøg til mere kage og flere søde sager. Der var garneret med en skattejagt. Adspurgt efterfølgende om der var skattejagt (det var vist mormor), svarede han uden den store affektion: "Skattejagt? Ja, det var der. Det er der altid." Villums forældre er af den opfattelse, at drengene syntes, det var mægtigt.

Fik redaktionen nævnt, at Villum er begyndt at kalde sin far og mor for hhv. Mads og Erica? Nej vel. Det er relativt konsekvent og forældrene undres såre. Det er ikke på deres opfordring. Det var i halvfjerdserne, nogen forældre havde dén fikse idé, altså at det var sundt og i tråd med de voksnes identitet og den slags crap. Nu om stunder har mødre og fædre ingen mening om den slags og børnene har overtaget magten og bestemmer alting. Så kort kan det vel siges.

Og så må vi ikke glemme den lille Ludvig… ja, han nægter fortsat at falde i søvn først på aftenen, som det sig ellers hør og bør for små børn. Han vil hellere stå på hovedet og kaste rundt med dynen og lege bil og synge. Men forældrene mener nok, de ser tegn på minimale forbedringer. Nogle gange lykkes det at synge færdig for ham fra rummet ved siden af. Nogle gange sover han næsten med det samme. Der er således noteret et fald i samlet puttetid fra ca. to timer til omkring tre kvarter i gennemsnit. "Det er stadig skideirriterende," udtaler faren. "Ja, det er fortsat smadderirriterende," udtaler moren. Redaktionen forstår det derhen, at forældrene ikke er fuldt tilfredse endnu.

Søvnstrabadserne til trods er Ludvig frisk om dagen, nem at aflevere om morgenen og til bestandigt relativt charmerende af væsen. Der bliver sagt behørigt og insisterende farvel til alle i vuggeren - også dem, der ikke har tid til at blive sagt farvel til. Han er glad for sin storebror, og de to har de sidste par måneder leget bil med sengetøjet arrangeret som karosseri og motorhjelm. Oftest er turen gået til Frankrig. Der opstår som regel kun problemer, når storebroderen vil bestemme for meget.

Der er også plads til munterhed, sang og dans, og Ludvig har allerede debuteret med at spille Åh Abe på klaver. Selv i badet er der muntre toner (dokumentation).

Og sandelig om ikke Brandmand Sam i begyndelsen af september var på besøg i vuggestuen ifølge Ludvig (som det tidligere formidlet her på bloggen, er denne Sam en af børnenes evindelige SF-favoritter. Røverhistorierne har holdt deres indtog. Det samme med fis af forskellig art. Vi er også ude i konstatering af sandheder som fx "mors støvsuger" og "fars bil" og noget à la "Vi skal med far i Fakta, for mor skal lige vaske op." Ja, det ender vel med en forfatterkarriere. Eller noget andet i underholdningsbranchen. Eller bohème. Hans far har altid ønsket sig at være bohème.

Også vokabulariet er støt stigende i omfang, til tider med imponerende udtale og syntaks. Og han kan tælle til ti. Forældrene har efterhånden svært ved at vælge, hvem af drengene der skal være advokat hhv. læge. Eller luftkaptajn. De tjener pænt, har man hørt, her hvor det fællesskandinaviske flyselskab er gået i noget der minder om dødskramper.

Helbredsmæssigt har Ludvig her i det sene efterår døjet med både en voldsom øjenkatar og en mavesot med enkelte opkastninger over både gulvtæpper og dyner, inkl. den tilkaldte mormors dyne. Forældrene udsender via nærværende organ en uforbeholden beklagelse. Der har ikke været videre nogen videre skavanker siden da.

Og så kan Ludvig som det eneste barn i verden lide kogte rosenkål ("risenkål"). Han åd en halv grydefuld i Georg og Osvalds sommerhus i efterårsferien og pruttede i to dage.

Begge drenge har i løbet af efteråret set en god del til begge hold bedsteforældre. Det har bragt oplevelser ud over det sædvanlige, fra fund af en blød, behåret bjørnespinderlarve med efterfølgende stærkt kløende håndflader (hårene er giftige) til aktivering af gashåndtag på morfarens lånte mini-crosser (han ønskede ikke at forsøge sig med en køretur). Og alt muligt derimellem.

Der er en sand overflod af smukke efterårsfotografier udstillet i Galleriet, som redaktionen håber læserne vil besøge, mens drengene vokser og glæder sig til jul. Prøv også at se her, hvor gale de er, det er meget muntert.


Dimensioner:

V: 111/19-komma-noget

L: anslået 90/anslået 14,5

  • Comments(0)//blog.eluna.dk/#post88