Villum og Ludvigs Blog

Villum og Ludvigs Blog

Fjenden skriger!

Liv og levnedPosted by Mads 11 Oct, 2013 00:21:29

Wusj! Så gik dén sommeferie. Og halvdelen af efteråret. Lige så hurtigt som Ludvig kan nå at sige Ssang-Young Kyron. Apropos Ludvig, kan vi lægge ud med fejringen af juni måneds æresfødselar (foruden Tante So, forstås). Her er et digt om det:

Ludvig blev tre Skt. Hans Aftens dag
Så glædesfuldt fejredes Ludvigs sag
Ven og slægtning til Amager drog
Vejrliget nådigt lod regnen i ro


Okay, det støvregnede lidt. Men ellers fint med pølser og løsgående geder og fællessang. Og vi var mange.


Heldigvis havde morfar og mormor en trækvogn med, så der kunne fragtes gods fra parkeringspladsen og ned til Naturcenteret, hvor løjerne foregik. Og heldigvis havde farmor og farfar købt endnu en trækvogn i T. Hansen, så der kunne fragtes endnu mere gods. Fragt er vigtigt. Med fødselsdagen vel overstået og en uges intensive dage i børnehave og SFO var det tid til sommerferie.

Med Æblefærgen til Høland og tilbage
igen
I uge 27 - første uge af juli - havde brødrene planlagt lån af en ferielejlighed Nordenfjords. Det var jo en længere rejse og Ludvig, der havde hørt om Ærø-færgen kaldte Mols-Linien for Æblefærgen og mente, vi skulle til Høland. Det blev så Nordhøland. Villum var forud for sejladsen mest optaget af risikoen for, at færgen skulle synke. Han ville helst køre over Fyn.

Men da han endelig kom ombord, var gik hans bekymringer mere på, hvornår vi kunne få franske hotdogs og is. Helst Zapp-is - den nye yndlings. Og vi ankom til Nordhøland efter pitstop i Nørresundby hos Anne-Mette, der skulle udlevere nøgle - det var hendes forældre, der havde været så letsindige at slippe frederiksbergerfamilien ind i ferielejligheden i Nørre Lyngby. Ludvig gjorde sig straks interessant hos Anne-Mettes snart 2-årige datter Nanna. Hende er der blevet talt meget om siden.

Senere nåede familien frem. I Nørre Lyngby er det meste af kirkegården skreden i havsen og stormen piber året rundt. Særligt i uge 27 det Herrens år 2013, hvor den peb i seks dage og efterlod bybørnene med strithår og vejrbidte kinder i 13-14 graders varme, der føltes som frost. Og feriecenteret - bortset fra ejerlejlighederne - var sat til salg.

Men det er jo sundt for ungdommen sådan at se elementerne rase. Ved stranden neden for klinten. Ved Rubjerg Knude, hvor sandet føg om de små hoveder og murbrokkerne hvirvlede rundt i den tynde luft. Og på græsplænen foran feriecenteret, hvor swimmingpoolen lignede Biscayen ved midvinter, og hvor Filløjsens begyndende fodboldinteresse blev nurset med lektioner i hensynet til vindhastigheden, før man gik over til inderside, vristspark og skovling af bold.

Det blev også til en tur til Ocean-et-eller-andet i Hirtshals, hvor det bl.a. var muligt at camouflere sig som en rødspætte.


Hvad der ikke fremgår af billedet var, at Ludvig fik tævet et par teenagere til grådens rand med den gule skumfisk. Han er stærk, men ikke videre høflig. Da vi skulle spise kravlede Ludvig op på et bord, greb en efterladt bakke som han benyttede som halvakustisk luftguitar. Da moderen ville hive ham ned fra bordet protesterede han: "Jamen mor, jeg spiller bare lidt for æslerne." Han mente antageligvissælerne,der huserede i et nærliggende bassin. Eller, det er, hvad forældrene tror, håber og mener. Et par dage senere gik turen til Skagen, hvor havene mødes. For Ludvig var hovedattraktionen traktorbussen Sandormen, der fragter folk til og fra det yderste Danmark. For Villum var det tyggegummier udformet som tennisbolde, der solgtes i kiosken ved parkeringspladsen. Men der var også noget med pommes frites. Villum var selv inde og spørge på Jensens Bøfhus, om det var okay, hvis man bare bestilte en omgang fritter. Det var det. Sidst på ugen, et par dage før hjemturen, artede vejret sig bedre. Det blev til et besøg i Blokhus Klitplantage, hvor Villum havde sat Mikkel (Stig og Maries ældste og eneste søn) stævne på en naturlegeplads, hvor de gik på forhindringsbane og byggede hule og pinte en brun skruptudse. So it goes.


Efterfølgende blev der indtaget laber restaurationsmad i Blokhus på intet ringere end Casablanca International Restaurant. Ja, der var formodentlig intet ringere at opstøve. Men øllen fra Fur var udmærket. I et ubevogtet øjeblik rendte Ludvig over vejen uden at se sig for, men blev ikke kørt ned. Det var en uge med lidt skærmydsler mellem de to brødre, som jo ikke er vant til hinandens selskab i hverdagene. Filløjsen råbte af Luddi. Luddi råbte af Filløjsen. Der blev smedet rænker i stil med: "[HYYYL] Vil du ikke tage Villums bold og skælde ham ud?" Ikke fordi Villum havde gjort noget med bolden, men fordi han havde generet Ludvig på anden vis. Bolden blev således uforvarende genstand for hævntogtet. Ikke fair, men strengt.

Intermezzo i Sommerhusdanmark

Efter ankomst til Odden Færgehavn efter turen til Hovedlandet, stod det klart, at forældrene ugen forinden havde glemt Ludvigs sandaler under et besøg i Fuglebjerg. En rædsom situation, nu hvor vejret pludselig viste tendenser, der leder tankerne tilbage til 80'ernes konsekvente hedebølger, som de huskes af drengenes fader. Ja, de var der vel ikke rigtigt, men de talte om det i tv-avisen dengang. Det er sikkert og vist. Anyways: Ludvig og Villum beordrede C-Max'en til at sætte kurs mod Næsby Strand i stedet for Frederiksberg for at opsamle det forlagte fodtøj. Og det kan nok være, det blev et par fine dage dernede, inden turen gik baglæns igen mod hovedstaden. Den lille Ludvig lærte at havetisse og gå rundt uden ble - og sandelig om ikke dette videreføres i hjemmet den dag i dag, selvom uheld fortsat hører til dagens orden.


"Jeg skal på lokum," erklærede Ludvig under en strandtur og trak ned og vandede den tørre tang. Og jo. Han er fortsat relativt ok til at gå på wc, når han skal tisse, men alt stort foregår stadig iført ble - eller underhyler. Det tager den tid, det tager, den slags, det gør det. Der vaskes meget for tiden. Inden Georg og Osvald skulle flytte fra det vilde Vesterbro til det mondæne Frederiksberg, blev det også til et fint besøg i Smedebo i Nødebohuse, hvor Villum og Georg var i intens infight i trampolinen, men begge overlevede.

Med Æblefærgen til Tyskland

Efter en lille uges hjemlig hygge skulle turen gå sydpå. Denne gang havde forældrene lejet en femtesals lejlighed i Berlin. Med udsolgt over Rostock gik turen over roelandet og Puttgarden. "Skal vi med æblefærgen," spurgte Ludvig igen. "Ja ja, vi skal med Æblefærgen til Tyskland," løj forældrene. Det gik forbi uhyrlige vejarbejder og nedbrudte broer. Men det gik, ikke mindst takket være synge hørespilsudgaven af Folk og Røvere i Kardemommeby. Familien landede i Prenzlauer Berg ved aftenstide. tilfældigvis kun 100 meter fra det sted, drengebørnenes forældre havde haft til huse under et weekendophold i 2008.

Lejligheden lå på femte sal. Men brødrene bød kækt trapperne trods. Det var en fin lille lejlighed, bortset fra et stoppet toilet, der på tredjedagen skulle renses med noget potent tokomponent-kemi med base og klor. Drengenes mor kender den biks, hvor man kan købe det, hvis nogen skulle være interesserede. Det var en tur med masser af pizza til Villum, masser af spaghetti til Ludvig og masser mønter til parkeringsautomaten. Programmet var relativt løst med max én seværdighed om dagen. Det blev til besøg i Loxx Miniature Welt og i Zoologisk Have, hvor Ludvig stak af og først blev fundet efter noget, der forekom forældrene som en rum tid. Det har vel været 12-15 minutter i alt. Det var faderen, der spottede ham ved et tilfælde. I et godt gemt indhak i buskadset, et godt stykke fra legepladsen, hvor han sidst var set. Han sad og rev i de uvirksomme håndtag på en (lege)gravemaskine. "Jamen, jeg skulle bare køre det sidste læs korn ind," lød undskyldningen. Det er et citat fra en billedbog med drengen Sigurd, som også holder meget af landbrugsmaskiner. Ikke mindst blev det til et flertimers besøg på Deutsches Technikmuseum ved Gleisdreieck - fænomenalt område med gamle remiser med damplokomotiver, skinner og sveller, og hvad der ellers fylder i de små drengehjerner.

Villum fik lejlighed til at spadsere på ægte togskinner og røre ved en stopklods. Det er ikke enhver femårig forundt. Og sandelig, om etablissementet hertil bød på et seksetagers monstrum af en bygning med alt fra modvindscykler til flyvemaskiner.

Moderen gik kold i kvadratmetrene før drengene. Heldigvis levnede programmet ogsåmasser af tid til det prætentiøse udvalg af legepladser, som dog alle blev dømt ringere end Bredegrund Byggelegeplads på Amager, som ifølge Villum skulle være det ypperste.


Og den attende juli fejrede forældrene for første gang bryllupsdag uden vielsespartnerne Smeden og Stella. Villum og Ludvig trak på skuldrene og gik til køjs, mens forældrene fik drinks på altanen.

Ferieophold i det sydfynske og træf i Fuglebjerg

Efter Berlinturen havde drengene fornøjelsen af en lille uges tid på Tåsinge, så de kunne lære noget fynsk og nyde solen, uden forældrene blandede sig.

Ugen efter var der kaldt til familietræf i Fuglebjerg, hvor farmors 71-årsdag blev fejret, selvom det officielt slet ikke var meningen. Der blev fyret vandraketter af i form af plastflasker med vand tilsat komprimeret atmosfærisk luft gennem en gummiprop.

Årets vennetur
Og så begyndte forældrene at arbejde igen for at skaffe brød på bordet og salt til æggene. Og drengene måtte tilbage i hhv. børnehave og SFO, førend weekenden oprandt, og turen gik til Smedens fars hus i Rude, hvor vennetur 2013 løb af stablen med børn i mange aldre.

Vandraketsuccesen fra Fuglebjerg blev forsøgt gentaget med noget mindre succes. Ja, det var vel gummiproppernes skyld. Eller den lille, nyindkøbte kompressor fra Harald Nyborg.

Skolestart

Sommerens suverænt største begivenhed var den her:



Jeps. Filløjsen begyndte i skole den 13. august 2013. Han skulle begynde i 0. A og fik Johnny som klasselærer og alt er gået rigtig fint. Johnny giver mange lektier for og lærer børnene bandeord.

Skolestarten har også forårsaget en eksplosivt ekspanderende interesse for fodbold. Nu ikke længere kun som spil, men også som fodboldkort og samlemapper og besøg i Parken for at se FCK. Og fanhalstørklæde selvfølgelig. Selvom Barca er bedre (tørklædet er bare dyrere).

Og alt det andet...

Det blev også sommeren, hvor drengene ikke længere legede bil sammen. Hvor de ikke længere byggede huler sammen. Eller flyttede rundt på møblerne i stuen i fælles konspiration. Villum gider ikke mere. Dykket var stærkest omkring skolestarten, der er bedre takter nu, men det er stadig udtalt. Fx vil Filløjsen gerne se Champions League-fodbold, mens Ludvig foretrækker Byggemand Bob. Her er det godt, at der er bragt en iPad til huse, så man kan se tv på dén. Eller man kan spille Hugo Trollrace, som Villum mestrer til fulde. "FJENDEN SKRIGER!" skal man råbe, når der kommer en heks til syne.


Og det blev sommeren, hvor Villum blev pådømt briller pga. langsynethed og en bygningsfejl. Det endte med de blå, selvom forældrene foretrak de her:


Og det var også sommeren, hvor Ludvig fik sin første legeaftale med Jens fra Grøndalsvej. Og hvor han også med fint imitationstalent kan næsten hele alfabetsangen. Da Villum på et tidspunkt fremførte den, kommenterede lillebroderen tørt, at Villum da havde glemt W.

Ja, der er jo meget mere, for der har ikke været blogindlæg siden midsommer. Villum har fået et usundt forhold til mishagsudtryk som for eksempel "Det er altså ikke for kønt." Det har han sagt om alting i tre måneder, både før og efter han skvattede ned fra et klatrestativ og brækkede armen. Og siden også brækkede gipsen, så den skulle skiftes. En værre redelighed. Det er, hvad forældrene må tåle her i senmoderniteten.


Heldigvis er det snart efterårsferie, så man kan komme ned til Tåsinge og brække nogle flere lemmer.

Formalia til en sædvanlig afslutning
Galleriet præsenterer udstillingen SOMMER ENORMIUM. Det er en dejlig udstilling med et rekordstort antal billeder.
V: 118-9 cm og et ukendt antal kilo
L: 99 cm og knapt 15 kilo









  • Comments(0)//blog.eluna.dk/#post92