Villum og Ludvigs Blog

Villum og Ludvigs Blog

Bloggen er back! Kan I tåle lugten i balleriet?

Liv og levnedPosted by Mads 09 Aug, 2015 16:57:41

Der er gået lidt over et år siden sidste blogindlæg. Det har sine grunde. Nok især den at Villum og Ludvigs forældre i 2014 besluttede at fortsætte tilværelsen hver for sig. Det betød, at den navnkundige, voluminøse dobbeltmordslejlighed på Peter Bangs Vej måtte afhændes pr. nytår, og at familien nu huserer på to forskellige (noget mindre) domiciler - dog stadig i det velkendte kvarter på det mondæne Frederiksberg. Far er flyttet på Julius Valentiners Vej. Mor på H. Schneekloths Vej efter et kort pitstop på Magnoliavej. Og drengene bor indtil videre en uge ad gangen hvert sted. Ikke mere om det her, andet end at det selvfølgelig giver anledning til gråd og afsavn, større humørsvingninger og lidt ekstra buksetis. Drengene ville givetvis have ønsket sig en anden løsning. Men nu er det sådan.

2014
Året 2014 var således et skæbneår. Dommens år. Year of wrath. Men det var også året, hvor Ludvig lærte at cykle kort før sin 4-års fødselsdag. Hvor Villum begyndte i 1. klasse. Hvor Ludvig udviklede sit talesprog til noget nær perfektion - inklusiv de grimmeste ord, nogen kan tænke sig. Og hvor Villum spillede sit første og foreløbigt sidste fodboldstævne. Hvor Ludvig fik sin første og gudskelov hidtil eneste fodvorte. Og hvor Villum - måske - fik sin første lus.

2014 var endvidere året, hvor drengene opfandt udtrykket "du kan ikke tåle lugten i balleriet" (frit efter en replik i Cirkelinefilmen "Ost og kærlighed," hvor det naturligvis retteligt handler om 'bageriet', men også om prutter). Udtrykket udsiges med med røven i vejret, hvilket giver en eller anden tilsigtet eller utilsigtet sammenhæng til forvanskningen.

Forsommeren bød på Legolandtur til Bornholm med morfar og mormor og onkel Jerrik, og Ludvig fejrede sin fireårsdag på Naturlegepladsen på Amager Fælled i semitørvejr med geder og pølser.

Sommerferien 2014 begyndte med en rundflyvning fra Tåsinge Airport og ikke mindst en fabelagtig ferie i velkendte Rhône og Provence - først i verdens skønneste Air B'n'B-hus i Seguret sammen med farfar og farmor, og derpå en uges afsides ressortferie i godt selskab med Tove og Søren, deres afkom og ikke mindst en pool.

Villum begyndte i første klasse i august og fik Thea som klasselærer. Sidst i august var der øko-høstmarked i Rejnstrup, hvor grisene havde trampet det halve af haven ned under en flugt fra folden, men hvor der til gengæld var kattekillinger, som Villum var meget betaget af, og et par dalmantinere, der skræmte Ludvig fra vid og sans (han er bange for hunde den dag i dag - ved ikke om dette gjorde udslaget).

Da Villum skulle fejre sin syvårsdag, blev der - primært ved mødrene hånd - indgået en alliance med forældreskaberne til Albert L og Arthur fra klassen. Der blev afholdt fælles kalas for den ganske klasse med munter leg og sang og forældrekaffe. Meget fint koncept, der godt kunne gentages.

Drengenes jul 2014 blev afviklet på Tåsinge hos mormor og morfar med mor og far og onkel Jerrik. Begge fik risalamande efter andestegen. Villum supplerede med den velkendte ISalamande, mens Ludvig, der ikke ønskede supplement, kom til at æde mandlen i sin portion. Det affødte en lidt spændt situation, hvor Villum kun ganske let opfordret skred ind og overdrog sin mandel til sin lillebror, der ikke havde forstået en klap af konceptet.

Nytåret blev fejret hos Tove og Søren. Drengene - primært Villum - havde stort fokus på fyrværkeri, og faderen måtte efter flere årtiers pause igen investere i krudt med større styrke end knaldperler. Det blev vel modtaget og omtalt i ugerne og månederne, der kom. Den dag i dag peget Ludvig fortsat på Beckers Farvecenter, hvor stadset blev indkøbt, når turen går til Greens Frugt og Grønt på Peter Bangs Vej (og hvor Ludvig i parentes bemærket altid forlanger lakridsrod).

2015
Flytningerne blev overstået, og januar kom med sin slud og blæst. I vinterferien tog drengene med både mor og far i Dayz Seawest syd for Ringkøbing Fjord. Hytten var meget fin og med kodelås. Spisestederne var tvivlsomme. Inde i kuplen med bassinerne var der ganske køligt. Men ungerne var naturligvis eksalterede. Det lykkedes dog også at besøge Vesterhavet, se på bølger og jagte rav (så ganske forgæves). På vej hjem begyndte den nyservicerede C-Max at sige som en jetmotor. Det kostede få dage senere faderen en udskiftning af et højtryksrør i servosystemet.

Den lille Ludvig havde med vanlig udklædningstrang set frem til Fastelavn, hvor drengene fik lov at deltage i tøndeslagning i den gamle gård. Villum gad som sædvanlig ikke klædes ud, men tog sin Minecrafthakke i hånden. Ludvig var sørøver.

I april flyttede mor til kvarteret efter sit ophold på Magnoliavej.

April er også måneden for økodagen, og i år valgte drengene som tidligere år at tage ud og se køerne springe på Vådagergård ved Fuglebjerg. Der var så grotesk mange mennesker, at det blev for meget kø og mylder for drengene allerede efter en times tid - heldigvis nåede der en enkelt pølse indenbords inden afgang.

Ludvig begyndte 1. Maj 2015 i Planetens udflytterafdeling i Kirke Værløse, som har til huse nær den gamle flyvestation med let adgang til skov og vand og flåt og frøer. Her blev også Ludvigs fødselsdag fejret med pompt og pragt, da mor og far og storebror aflagde et besøg og medbragte Spidermankage (frembragt af mors kyndige hånd bistået af Villum).

Ugen efter fejredes den lille endnu engang, da de fire besser og venner med børn var inviteret til kavemand i moders gård i noget, der næsten lignede udevejr, og just som ferien begyndte, indkasserede han halvparten af sin fødselsdagsgave fra forældrene, nemlig en herlig tur i Cirkus Summarum, hvor Onkel Reje var sjovest (Onkel Reje havde med egen krop - der er bygget af frikadeller og teflon - været i Tjernobyl og købe osterejer - for derovre er osterejer ligeså store som mennesker).

Drengene havde planlagt sommerferie i Spanien og ønskede, at deres forældre ledsagede dem på rejsen. Og som sagt så gjort. Den femte juli lettede alle fire fra Kastrup i en bedaget A321'er med kurs mod Malaga.

Efter to minutter i sædet begyndte Ludvig at spørge, hvornår vi var i Spanien. Fra kort efter take-off og de næste tre en halv time gik spørgsmålet på, hvornår vi landede.
"Chauffør! Du er rigtig sød!" råbte Ludvig, da indflyvningen til Malaga var annonceret og påbegyndt. "Hvornår lander vi?" tilføjede han.
Men moderen og faderen til de to purke kunne konstatere, at afkommet er luftstærkt og meget snacksultent under flyvning. Men for fanden... det er vi jo allesammen. Det virker bare ekstremt set udefra.

Familien residerede i fem nætter i pittoreske Frigiliana (hvor drengenes mor i sin tid var au pair) og kørte kysten tynd en i lejet Hyundai, der fik sin ilddåb, da GPS'en ledte den ud på støvede, autoværnsløse jordveje med fæle stigninger og bratte fald i bjergene bag Competa. Men alt i alt fem dage fyldt med barnlig lykke og sol og strand og badeland i Torre del Mar, da temperaturen peakede på 39 grader i skyggen.

Den lille Ludvig brugte dele af dagene på at skælde ud på den øvrige familie. Han er vokset fra "Det er fars skyld" og siger nu blot "det er på grund af far!" Eller mor. Eller Villum. Eller manden, der gerne vil kigge i mors taske i security.

Med lette solskoldninger trods faktor 50 tog Villum og Ludvig deres far og mor med hjem til gråvejrets og bygernes Danmark fredag den 10. juli. Det var sådan, planerne kunne falde i hak.

Derefter var drengene med deres far og Smedens familie på endnu en femdages-tur. Denne gang til Berlin, hvis seværdige højdepunkter var Naturkundemuseum, Ritter Sport-museet (som mest er en butik), et gensyn med LOXX Minaturewelt og alle modeltogene, Brandenburger Tor, det jødiske monument (der blev udnævnt til "en kedelig labyrint," fordi den var for nem at finde ud fra), sejltur på Spree, legepladser og besøg ved muren ved Bernauerstrasse. Til alle tider stod Fernsehturm på Alexanderplatz knejsende over byen og tjente som orienteringspunkt for alle purke. Stella blev døbt Frikadella og Villum brækkede sig i bilen på vej hjem.

Efter hjemkomsten og et par dages pitstop i sommerhus ved Næsby Strand, ventede et glædeligt gensyn med mor, med legekammerater og Frederiksberg. Drengene har også været på Tåsinge med deres mor, og Deres reporter ved tilfædigvis, at de har været i Legoland - og at Villum ved den lejlighed har fået kørekort. Måske har dette førerbevis bidraget til forstærke en nyvundet interesse for biler hos den største. Det tog ham således fire år længere end end lillebroderen at fatte interesse. Villums fokus er ikke blot mærkerne, men også hvor kostbare køretøjerne er.

Mor og far er begyndt at arbejde igen. Der var gået ged i SFO'en, så Villum har bl.a. kunnet fornøje sig med solide seks timers iPad samt kantinebesøg på sin fars arbejde. Ludvig har genindtaget børnehaven. Begge har været en tur i Fuglebjerg, så moderen kunne forberede velkomsten af andre børn på Barfods. Fra lige om lidt begynder den rigtige hverdag igen. Villum i 2. klasse. Ludvig tilbage i udflytteren (som han konsekvent omtaler "skolegruppen", for det er det også, og det lyder finere).

Galleriet
Der er selvfølgelig sket meget mere - ja, langt mere, fristes man til at sige - på al den tid, men dette var vel det væsentligste. Redaktionen sige tak for et tumultarisk år og vil arbejde for, at der ikke igen vil gå så vanvittig mange måneder mellem udgivelserne. Et nærmere indtryk af al den forgangne tid kan fås i en eller flere af Galleriets mange udstillinger. For den bedste oplevelse, med billedtekster og det hele, skal du som besøgende i udstillingen dobbeltklikke på det første billede. Herefter skal du finde et "i" i en lille hvid cirkel oppe i højre hjørne, klikke på det så det bliver blåt og aktiveret - og derefter kan du browse gennem skilderierne med alle oplysninger intakte. God fornøjelse

- Main exhibition med øjeblikke fra 2014 og 2015 (inkl. ferie i Frankrig i sommeren 14 og alverdens andre ting)
- Særudstilling om Luddis føsser 2015
- Særudstilling om Frigiliana 2015
- Særudstilling om Berlin 2015

Dimensioner (ca.)
V: 129/29
L: 109/17,5









  • Comments(0)//blog.eluna.dk/#post95